Noget om Rødme Svinehaver

Af Henning Madsen                                                                                                             Naturvejleder i Vildmandsforeningen

Rødme Svinehaver er en lille naturperle. Svinehaverne er en del af Egebjerg Bakker (læs om Egebjerg Bakker under Istidslandskaber/morænebakker), og området er noget af det højestliggende i området. Jorden er relativt kalkfattig, og dette påvirker plantelivet i området. Selve Rødme Svinehaver er et område på cirka 7 hektar og er siden 1939 et fredet område. Området er inddiget med stendiger, og det specielle ved området er, at det aldrig har været opdyrket. Stenene til stendigerne er samlet på de arealer i bakkerne, som er opdyrket. Stendigerne har sørget for, at de dyr, som gennem tiderne har afgræsset området, ikke kom ud på de dyrkede arealer.                                                                             På grund af den ringe mængde kalk i jorden er jordbunden sur, og det vand området får tilført er udelukkende regnvand. Dette har bevirket, at en lille højmose har kunnet danne sig i den sydlige del af området. En højmose er en næringsfattig mose, som er dannet primært af spagnummos. Spagnummos er en nøjsom plante, som hele tiden vokser i toppen og efterhånden visner nedefra. Planterne kan derfor blive flere meter høje. Planterne er særdeles gode til at holde på vandet. Mosen får efterhånden nærmest form som en omvendt dyb tallerken – den bliver højest på midten. Deraf navnet højmose. Afvandingen sker langsomt ud mod mosens sider. Da mosen er næringsfattig, trives specielle kødædende planter som Soldug og Vibefedt i mosen, ligesom specielle orkidéarter også kan findes der.                                                                                                             Desværre er højmosen døende på grund af tilførslen af mængder af kvælstof. Dette kvælstof kommer fra de græssende dyrs gødning, og det kommer luftbåret fra de nærliggende landbrugs svine-og kvægbesætninger. Når mosen bliver mere næringsrig dør spagnummosset og de specielle planter. Buske og træer som pil og birk begynder at vokse i området med yderligere næringstilførsel til følge.                                                                           I den nordlige del af området findes en lille sø. Søens vand er udelukkende regnvand, som ikke siver ned gennem jorden på grund af ler i jorden. Søen har oprindelig været næringsfattig ligesom højmosen, men ligesom højmosen er søen nu også blevet næringsrig. Rødme Svinehaver er i dag et engområde, karakteriseret af lavt græs, toppe af lysesiv i de fugtige områder og mange tuer fra gul engmyre hvor der er mere tørt. Gul engmyre er en lille gul myre, som i størrelse er lidt mindre end sort havemyre.                                                 Små tjørnekrat, som ofte beskytter et frugttræ eller et hyldetræ i sin midte, er talrige. Tjørnene er kreaturbidte, så mange af dem får en pyramidelignende facon. Brombær findes mange steder, specielt op ad stendigerne. Der er mange sten i området,  da det aldrig har været nødvendigt at fjerne dem på grund af dyrkning. Mange af stenene er bygget ind i den gule engmyres tuer, da stenene virker som temperaturregulatorer for myrene. Gul Engmyre holder “kvæg” nede i deres tuer i form af rodlus og bladlus. Myrene sørger for, at lusene kan få næring, og lusene afsondrer til gengæld et sukkerholdigt sekret, som myrene elsker at spise. Områdets insektliv i øvrigt er også specielt. Urterne i området har næsten “middelhavskarakter”, idét terrænets hældning på de sydvendte skråninger bevirker, at der her kan blive meget varmt og tørt.