Noget om istidslandskaber – åsen

Af Henning Madsen                                                                                                     Naturvejleder i Vildmandsforeningen

Der findes mange forskellige landskabstyper her i vores nærområde, som er skabt af vand og is under den sidste istid. Det drejer sig om langt de fleste af vores landskaber. Den sidste istid – Weichsel Istiden – strakte sig over en periode på ca.100.000 år, men landskaberne i vores område er primært dannet i den sidste halvdel af istiden, det vil sige fra for ca. 50.000 år siden til for ca. 13.000 år siden.

Vi besøger af og til Vindebyøre Ås og Egense Ås. En ås er en langstrakt relativt høj og smal bakke. Bakken forløber i landskabet næsten ligesom en flod snor sig. Det gør den netop, fordi den er dannet af materialer aflejret på bunden af en flod af smeltevand, som løb i en sprække i isen.                                                                                                                                      I den sidste periode af istiden lå isen stille og smeltede langsomt. Isen var gennemfuret af lange sprækker, og i disse sprækker løb smeltevandet ud mod kanten af isen. Smeltevandet var fuldstændig grumset af grus, sand og ler. Dette materiale blev aflejret på bunden af sprækken, når strømhastigheden var langsom. Det rindende vand bugtede sig gennem isen ligesom en flod eller å bugter sig gennem landskabet uforstyrret af mennesker. Når isen til sidst smeltede blev materialet på bunden af sprækken aflejret oven på jorden, og materialets sider blev buet nedad som sider på bakken. Øverst i bakken ligger eventuelt et lerlag, som blev aflejret på toppen af gruset og sandet, når vandet stod helt stille i længere tid.                                                                                                                         En ås består hovedsaglig af grus og sand og ligger ofte i et i øvrigt relativt fladt landskab. Derfor er åsene ofte blevet gravet væk, og materialet er blevet brugt til forskellige formål. I Egense Ås er der flere steder gravet grus, og Vindebyøre Ås er blevet eroderet næsten bort af vandet i Svendborg Sund. Når man står på Svendborg Havn og ser over mod Vindebyøre, kan man tydeligt fornemme åsformen i bakken. Åsen har ikke været meget opdyrket. Den er gennem tiderne blevet brugt til græsning for blandt andet kvæg.