Noget om istidslandskaber – Stenstrup Issø

Af Henning Madsen
Naturvejleder i Vildmandsforeningen

Der findes mange forskellige landskaber her i vores lokalområde, som er skabt af is og vand under sidste istid. Det drejer sig om langt de fleste landskaber. Den sidste istid – Weichsel Istid – varede i mere end 100.000 år. Landskaberne i vores område er dog typisk skabt i den sidste halvdel af istiden i perioden for ca. 50.000 år siden til for ca. 13.000 år siden.

Nord for Egebjerg Bakker ligger et relativt fladt landskab. Dette landskab er skabt af en stor sø, som lå her i en lang periode sidst i sidste istid. Området kaldes Stenstrup Issø, og det er nærmest cirkelformet. Issøen dækkede et areal på ca. 35 kvadratkilometer. Mod syd og sydvest dannede Egebjerg Bakker afgrænsning at søen, og søens øvrige afgrænsning var en mere end hundrede meter tyk isklump, som dækkede stort set resten af Fyn. Søens dybde har været op til cirka 70 meter, hvilket bevidnes af terasseformede områder i Egebjerg Bakker i denne højde, som har været søens kyst. Søen fik tilført smeltevand fra flere sider, og dette smeltevand indeholdt grus, sand og ler. Grus og sand blev aflejret der, hvor vandet løb ind i søen, og leret blev aflejret på bunden af søen. Sellebjerg Grusgrav ligger/lå der, hvor smeltevand fra det sidste gletsjerfremstød løb ind i søen hen over Egebjerg Bakker. Søen blev til sidst afvandet gennem det åløb, vi i dag kender som Hundstrup Å. Søen eksisterede i flere hundrede år, og i denne lange periode aflejredes store mængder af fint stenfrit ler. Dette ler blev senere udnytte af talrige større og mindre teglværker fra 1700 års tallet og frem til i dag. Der har været mindst elleve fungerende større teglværker, men i dag er der kun ét tilbage – Petersminde Teglværk. Teglværkerne producerede mest mursten, teglsten og drænrør. De bedste sten brændes af rødler. Rødleret ligger øverst, da det gennem årene er blevet gennemsivet af vand, som har udvasket kalk. Under rødleret ligger blåleret, som blandt andet indeholder kalk. Rødler brændes til røde sten, og blåler brændes til gule sten. Rødler er således det fineste ler, som brændes til de mest solide sten. I dag blander man blot farvestof i leret, for at få den farve mursten man ønsker. Man kan flere steder i området finde marker, som ligger lavere end det omkringliggende landskab. Her har man først skrabet muldjorden væk. Så har man gravet laget af rødler af, og derefter spredt muldjorden ud igen, så landmanden kunne dyrke marken. I dag rummer hele området mange større og mindre søer, som vidner om gravning af ler eller grus.