Noget om istidslandskaber – hatbakker

Af Henning Madsen                                                                                                               Naturvejleder i Vildmandsforeningen

Der findes mange forskelige landskabsformer her i vores nærområde, som er skabt af vand og is under den sidste istid. Det drejer sig om langt de fleste af vores landskaber. Den sidste istid – Weichsel Istiden – strakte sig over en periode på ca. 100.000 år. Landskaberne i vores område er primært dannet inde for den sidste halvdel af istiden, det vil sige fra for ca. 50.000 år siden til for 13.000 år siden.

Hatbakker finder vi mange af på Langeland. Hatbakken har fået sit navn efter sin form nærmest som en bowlerhat.                                                                                                              I den sidste periode af istiden lå isen stille og smeltede langsomt. Isen var gennemfuret af lange sprækker, og i disse sprækker løb smeltevandet, som var brunt af sand, grus og ler. Hvor to eller flere sprækker i isen krydsede hinanden opstod der en fordybning i isen. I denne fordybning samlede vandet sig til en sø, og på grund af jordens rotation om egen akse blev søens form efterhånden cirkelformet. Materialerne i vandet aflejredes på bunden af søen, og hvor vandet løb ind i søen blev materialet aflejret skråt ned fra vandets indløbsretning. Det groveste materiale aflejredes først, og det finere materiale aflejredes øverst. Hvis isen bevægede sig, blev materialerne skubbet lidt rundt. Man kan derfor i dag af og til finde skråtstillede lag af grus og sand i hatbakkerne. Ellers ligger materialet vandret, som det er aflejret. Når isen til sidst smeltede helt, blev materialet på bunden af søen aflejret oven på jorden, og materialets sider buede nedad som siderne på bakken. En hatbakke består hovedsalig af grus, sand og ler. Mange hatbakker er i dag gravet væk, netop fordi de består af sand og grus, som kan bruges til mange forskellige formål. På øen Langeland, hvor behovet for sand og grus ikke har været helt så stort som i andre dele af landet, har hatbakkerne fået lov til at blive stående. Man kan dog se, at der er gravet i mange af dem. Der findes ca. 700 hatbakker på Langeland. Deres højde varierer mellem 10 meter og 45 meter, og lokalt kaldes de ofte for “bjerge”.