Noget om istidslandskaber – Egebjerg Bakker.

Af Henning Madsen                                                                                                                       Naturvejleder i Vildmandsforeningen

Der findes mange forskellige landskabstyper her i vores nærområde, som er skabt af vand og is under den sidste istid. Det drejer sig om langt de fleste af vores landskaber. Den sidste istid – Weichsel Istiden – strakte sig over en periode på ca. 100.000 år. Landskaberne i vores område er primært dannet i den sidste halvdel af istiden, det vil sige for fra ca. 50.000 år siden til for ca. 13.000 år siden.

Vi besøger af og til Egebjerg Bakker og De Fynske Alper. Begge landskaber er oppresningsmoræner. Ordet morænebakke dækker over flere typer af bakker, og jeg vil her skrive lidt om Egebjerg Bakker.                                                                                               Når isen under sidste istid bevægede sig fremad skete dette, fordi pålejringen af sne langt mod nord blev omdannet til is og gjorde isen tung. Isen bevægede sig derfor i alle retninger, og en mægtig gletsjer pressede sig langsomt fra nord ned over Danmark. Foran isen blev den frosne jord skubbet op ligesom af en bulldozer. I dag står bakkerne så tilbage som oppresningsmoræner.                                                                                                   Egebjerg bakker er skabt under påvirkning af flere gletsjere . Relativt tidligt i istiden bevægede en mægtig gletsjer sig mod syd fra det Nordeuropæiske Kontinent. Gletsjeren nåede frem til vores område, inden isbevægelsen stoppede for en tid på grund af stigende temperatur. Materialet foran isen blev liggende som nogle vældige bakker – Egebjerg Bakker, hvis højeste punkt er over 100 meter. Materialet er fuldstændig sammenrodet af sten, grus, sand og ler. Temperaturen steg yderligere, og en vældig sø, Stenstrup Issø, dannedes mellem bakkerne og resten af gletsjeren, som dækkede det meste af Fyn.             På et senere tidspunkt, da temperaturen igen faldt, bevægede en ny gletsjer sig mod vores område. Denne gang kom gletsjeren fra en mere sydøstlig retning. Gletsjeren delte sig i to da den “ramte Sydfyn”. Den ene gren bevægede sig mod nord og nordøst og formede Langeland, Langelandsbælt og Storebælt m.m. Den anden gren bevægede sig mod vest og nordvest og formede Det Sydfynske Øhav og Lillebælt m.m. Men gletsjeren skubbede også til Egebjerg Bakker og var med til at give bakkerne den længderetning, fra sydøst mod nordvest, og den struktur, vi kender i dag. Smeltevand fra gletsjeren løb ud i Stenstrup Issø og førte materialer i form af ler, sand og grus med sig. Der har været gravet meget grus i området blandt andet i Sellebjerg grusgrav, og der har været mange teglværker netop på grund af dette forhold. Dyrkning kan være besværligt i området på grund af de stejle bakkeskråninger og mange sten. Derfor er der skov på store dele af bakkerne. Rødme Svinehaver ligger centralt i det højeste af området. Det er et overdrev, et område som aldrig har været “drevet”/dyrket.