Noget om fugle – vibe

Af Henning Madsen                                                                                                                  Naturvejleder i Vildmandsforeningen

Viben er en af vores karakterfugle ved fugtige områder som enge og strande. Viben har et meget specielt “skrig”, som er let at kende. Farvedragten er meget karakteristisk med primært sorte og hvide farver. Hvid på undersiden og sort, let grønligt changerende på oversiden. Den har rødbrune fjer på undersiden af halen og også på oversiden af halen lige der, hvor halen sidder fast på gumpen. Nakkefjerene er svagt brunlige eller grålige, og den har en top af sorte, forlængede nakkefjer. Viben har sort næb og rødlige ben. Når viben flyver, kan man se vingernes specielle form.Vingerne er bredere på “hånden”end på “armen”, og det giver fuglen en flaksende flugt. Viben er en trækfugl. Den ankommer ret tidligt om foråret, og den yngler på jorden i lavt græs. Reden er blot en fordybning i jorden. Viben lægger oftest 3 – 4 spættede æg. Ungerne forlader reden, så snart de er tørre, og kan gå. De følger forældrefuglene, som begge tager del i pasning og fodring af ungerne, men ungerne lærer hurtigt også selv at finde føden. Vibens føde består af orme, larver og insekter, og den lever således af animalsk føde. Derfor har den svært ved at finde føde her i landet om vinteren, hvorfor den trækker bort. De voksne viber er mestre i at “spille skuespil”. Hvis en fjende nærmer sig ungerne, trykker ungerne sig fladt mod jorden og stoler på deres camouflagefarver. En af de voksne fugle lader som den er såret, så den ikke kan flyve. Den slæber eventuelt den ene vinge efter sig, og leder fjenden væk fra ungerne. Når fjenden så er tilpas langt væk fra ungerne, letter den voksne fugl ofte med et triumferende “skrig”. På grund af den ændrede landbrugsstruktur herhjemme med afvanding af fugtige områder og store marker med ensartede afgrøder, er vibernes antal desværre blevet stærkt reduceret.