Noget om fugle – krikand og atlingand

Af Henning Madsen                                                                                                                 Naturvejleder i Vildmandsforeningen

Krikanden og atlinganden er vores mindste andefugle. De ligner stort set hinanden.  Det er svømmeænder, og vi har dem både som trækfugle og som ynglefugle. De yngler altid i nærheden af vand. Hannerne og hunnerne ligner fuldstændig hinanden, når hannerne ikke er i yngledragt. Fjerdragten er brunlig med sorte pletter. Krikand har et grønt spejl i bagkanten af vingen og en lys stribe lige foran, og atlingand har sort vingespejl med lyse kanter foran og bagved . I yngledragten beholder hunnen sine camouflagefarver, men hannen skifter fuldstændig farve. Hos krikand bliver hovedet brunt med et stort grønt felt omkring øjet. Feltet strækker sig ned ad halsens bagside, og det er omgivet af en lysegul stribe. Brystet er brunt med sorte pletter. Hannens sider bliver lysegrå med sorte små pletter. Gumpen bliver sort med et stort gult felt på hver side. Hos atlingand skifter hovedet ikke meget farve, men hannen får et hvidt felt omkring øjet og ned over nakken.  Siderne bliver grå med sorte pletter og en hvid stribe foran og bagved. Det er kun hunnerne som ruger på æggene på reden, og hannerne parrer sig med flest muligt hunner. Ligesom ved alle andre andefugle forlader hunnen med unger reden, så snart ungerne er tørre og klar til det. Hunnen lærer ungerne, hvad de kan spise. Andefugle fodrer ikke deres unger, de søger selv føde. Som unger spiser de meget gerne insekter og senere frø og mindre plantedele, ligesom de gamle fugle.                                                                               Når de to andearter ikke er i yngledragt, ligner de, som tidligere skrevet, særdeles meget hinanden. Et sikkert kendetegn er dog at næbpladen, som er spidsen af næbet, er cirka dobbelt så stor hos atlingand som hos krikand.